Om PJ Korrektur

PJ Korrektur drives af undertegnede og er en lille virksomhed med en klar målsætning om at tilbyde korrekturlæsning til priser, hvor alle kan være med. Dette kan lade sig gøre, fordi jeg er bosiddende i Spanien, hvor leveomkostningerne er markant lavere end i Danmark. Det betyder, at jeg kan tage en lavere pris for mit arbejde – uden at gå på kompromis med den tid og grundighed, jeg lægger i hver opgave.

Før min familie og jeg tog springet og flyttede herned, arbejdede jeg som underviser i dansk og engelsk på Campus Vejle. Det er denne baggrund – min uddannelse og mine mange års erfaring som dansklærer – der har givet mig det indgående kendskab til det danske sprog, jeg trækker på i forbindelse med korrekturvirksomheden.

Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website.Du kan læse mere om vores cookie- og privatlivspolitik her Ok